Ivan

Ivan Nissen

Senior Account Director, Financial Services

Primary tabs

Bankerne står overfor store udfordringer, når de frem mod 2025 skal leve op til ISO 200022. Det gælder ikke mindst på betalingsområdet, som bliver udfordret af krav om væsentlige ændringer i betalingssystemerne.

For nylig skrev jeg et blogindlæg om behovet for at modernisere it-infrastrukturen til at understøtte ISO 20022 MX-meddelelser. Det var det første indlæg i en serie på tre, og nu er det tid til at se nærmere på omlægningen til betalinger i realtid og de fordele, cloud kan tilbyde.

Senere følger det tredje og sidste indlæg i rækken, hvor jeg gennemgår P27-betalingsnetværket og andre ændringer i euromarkedet.

Betalinger i realtid - døgnet rundt, året rundt

Forbrugerne forventer at have adgang til et komplet udvalg af banktjenester døgnet rundt, året rundt. Uanset om de vil tjekke en saldo, overføre penge mellem konti, betale en ven eller en regning eller foretage et onlinekøb, vil de ikke vente til næste dag. Uanset om forretningen er dansk eller ej.

Det giver betydelige udfordringer for de finansielle institutioner, fordi deres betalingsinfrastrukturer endnu ikke er klar til at opfylde kundernes forventninger om oplysninger og betalinger i realtid.

I CGI ser vi en række tendenser, som vi mener vil aktualisere bankernes kommende udfordringer yderligere:

  • Konto-til-konto-overførsler vil med stor sandsynlighed snart være det største enkeltbetalingsinstrument. De vil overhale kort og papirinstrumenter med flere længder, og brugen af kontanter vil falde yderligere
  • Der vil være adgang til detail- og engrosbetalinger via API'er i et stort omfang 
  • Betalinger vil først og fremmest blive initieret ved hjælp af mobilteknologi 
  • Store teknologivirksomheder vil blive stadig mere dominerende og ikke blot understøtte betalinger. De vil påvirke detailbetalinger og ændre kundeoplevelsen
  • Realtidsfunktioner vil bringe nye udfordringer i form af svindel og anden cyberkriminalitet

Hvad betyder det for bankerne?

Indtil nu har der for mange finansielle institutioner kun været krav om it-drift 24/7/365 i meget begrænset omfang. Bogføring af ind- og udgående betalinger på få sekunder er ikke noget, de nuværende betalingsinfrastrukturer kan håndtere.

Blandt konsekvenserne - og udfordringerne - for bankerne er, at 24/7/365 tilgængelighed døgnet rundt kræver meget modstandsdygtige, tekniske løsninger med høj ydeevne og nul nedetid.
Det er løsninger, vi normalt forbinder med forbinde med fx transaktionsbehandling af kort og pengeautomater - ikke med behandling af batchbaserede betalinger.

Det bliver også afgørende, at man kan implementere ændringer i operativsystemer, middleware og endda i selve applikationerne uden nedetid eller andre indvirkninger på servicekvaliteten.

Batchbehandling om natten er stadig udbredt i banker, og de fleste kernesystemer til bogføring bliver lukket om natten for at opdatere kontoaktivitet og saldi.
 
End-to-end behandling inden for få sekunder vil være et nyt krav for flertallet af banker. Med det følger kontrol af tilgængelige midler, autorisation, overvågningslister og bedrageriscreening med øjeblikkelig svar, og det vil kræve hastigheder langt over normen i dag. 

Skalerbarhed er vigtig

Hertil kommer, at et nyt payment scheme vil medføre usikkerhed om hvor hurtigt kunderne adopterer denne mulighed og de dermed affødte mængder.
Derfor skal infrastrukturen til at behandle betalinger ikke kun fungere non-stop og samtidig være meget modstandsdygtig - den skal også være meget let at skalere.

Mange finansielle institutioner med stor volumen vil sandsynligvis flytte til fleksible, cloudbaserede løsninger, der kan skaleres hurtigt i takt med at mængden af transaktioner vokser og produkterne bliver modnet.

Men implikationerne og udfordringerne ved realtidsbetalinger for banker er ikke begrænset til teknologi. 24/7/365 behandling kræver også operationelle ændringer i andre områder af bankernes drift, fx kundesupport, call-center aktiviteter og transaktionsovervågning.
Det er områder, som desværre ofte bliver undervurderet eller helt ignoreret.

Betalinger i cloud'en

Mange af bankernes kommende udfordringer med realtidsbetalinger kan løses ved at flytte infrastrukturen til cloud. Uanset om man vælger private eller public cloud, er fordelene mange, fx 

  • Bedre bæredygtighed
  • Ressourceelasticitet
  • Planlagt reduceret kapacitet
  • Forbedret robusthed
  • Øget effektivitet

- og i sidste ende lavere omkostninger.

Så argumenterne for, at banker bør overveje at udskifte deres datacentre med cloud, er meget overbevisende - og bankcheferne er fuldt ud klar over det.
Ud af de 264 bankchefer, vi interviewede som en del af CGI's globale 'Voice of Our Clients'-program i 2021, planlægger flere end halvdelen at migrere cirka 25 procent af deres applikationer og services til cloud i løbet af de kommende to år.

Bekymring for sikkerheden

Men viljen kommer ikke uden store overvejelser og bekymringer om sikkerhed. Mange banker betragter private cloud som en mindre sikkerhedsrisiko, og de fleste banker har været tilbageholdende med at flytte deres kernesystemer til public cloud-løsninger.

Og deres bekymringer for sikkerheden handler ikke kun om at beskytte kernesystemer og data - det handler også om krav til retssikkerhed og lovgivning. Så det er helt naturligt, at tanken om at flytte betalingsinfrastrukturen til public cloud kan virke kompleks, ja endda overvældende.

Tre afgørende faktorer for succes

I CGI har vi mange års erfaring med at hjælpe vores kunder med omfattende og komplekse implementeringer af betalingssystemer. Vores seneste implementeringer har gjort brug af både private og public cloud, hvor fokus på tre grundlæggende områder hjælper vores kunder med at overkomme forhindringerne:

  • Platform - multicloud native og cloud-agnostisk betalingsplatform 
  • Erfaring - omfattende og dokumenteret erfaring med infrastruktur og applikationsstyring 
  • Sikkerhed - avanceret cloudsikkerhed kombineret med en stærk metode til risikostyring

Hver for sig er de tre områder ikke raketvidenskab. Men det kræver fokus og stærke kompetencer at bringe dem sammen og flytte betalingerne til cloud sikkert og problemfrit.

Hvis du vil vide mere om CGI og vores løsninger, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere om de faktorer, som er afgørende for succes, i dette blogindlæg: '3 Success Factors for Moving Payments to the Public Cloud | CGI.com 

About this author

Ivan

Ivan Nissen

Senior Account Director, Financial Services

Mange års erfaring med rådgivning, udvikling af forretningsstrategier og identificering af forretningsbehov inden for den finansielle sektor. Ansvarlig for bank, forsikring og pensionskunder hos CGI i Danmark.