Danmark, 09. maj 2023

DKVIES, TAFE og eMoms. Det er navnene på tre af de mange it-systemer, som er med til at holde det digitale Danmark kørende. Og i de næste syv år er det CGI Danmark, der står for drift, videreudvikling og support af systemerne.

Efter et nyt udbud har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) udpeget CGI som vinder af de tre kontrakter. UFST har håndteret udbuddet på vegne af Skattestyrelsen, som de tre it-systemer hører under.

Mere præcist genvinder CGI kontrakterne om TAFE og eMoms, som CGI også hidtil har haft en del af ansvaret for. Desuden udvider vi samarbejdet med aftalen om DKVIES - en opgave, vi overtager fra en anden leverandør.

"Med de nye kontrakter både fortsætter og udvider vi vores gode samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, og i sidste ende Skattestyrelsen. Vi er stolte over, at CGI er med til at understøtte digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark," siger Maiken Lykke, administrerende direktør i CGI Danmark.

Læs mere om CGI's ekspertise og løsninger til den offentlige sektor her:

https://www.cgi.com/dk/da/offentlig-sektor