1. Opret din profil

  • Start med at oprette din profil i vores rekrutteringssystem.

  • Indsæt dit CV med oplysninger om erfaring, kompetencer og kvalifikationer.

  • Hold din profil opdateret for at sikre det bedste match mellem dine kvalifikationer og nye jobmuligheder hos CGI.

  • Opret en jobagent, så du får direkte besked om nye jobmuligheder hos CGI.


2. Søg en stilling

  • Du kan registrere dit CV som en ansøgning til en opslået ledig stilling på vores hjemmeside - eller du kan vælge at registrere dit CV uden at ansøge om en bestemt stilling.

  • Gennemse de aktuelle ledige stillinger og klik på linket ’Send ansøgning’ til den stilling, der har fanget din interesse.

  • Du vil blive kontaktet omkring en samtale, hvis vi finder et match mellem din profil og den stilling, vi ønsker besat.


3. Samtale

  • Der gennemføres typisk to samtaler hos CGI samt en personprofilanalyse. Her har du mulighed for at lære os at kende og omvendt.

  • Efter den første samtale udvælger vi de kandidater, som inviteres til endnu en samtale, hvor vi går mere i dybden med jobbet og med dine personlige og faglige kvalifikationer.

  • Som udgangspunkt for anden samtale gives en tilbagemelding på den personprofilanalyse, som er udfyldt online inden samtalen. Analysen måler din typiske adfærd og foretrukne arbejdsstil.


 

4. Bliv en del af CGI

  • Vores integreringsproces vil hjælpe dig med hurtigt at blive fortrolig med CGI's kultur og aktiviteter, dit team samt din nye rolle og ansvar.

  • Du bliver fra første dag 1 præsenteret for en række introduktionsaktiviteter. Der vil løbende være møder med nærmeste leder, hvor I får mulighed for at give og modtage feedback og afstemme forventninger. Integreringsprocessen skal også sikre, at du får opbygget netværk og relationer til dine kolleger.

  • Introduktionsplanen er individuel og tilrettet det specifikke job. Du vil som regel få tildelt en mentor, der kan guide dig igennem din første tid hos CGI.


5. Accept af jobtilbud

  • Efter aftale med dig kan vi vælge at indhente referencer fra dine tidligere arbejdsgivere.

  • Når der er truffet beslutning om, hvilken kandidat der bedst matcher jobbet, vil den pågældende få mundtlig besked om jobtilbud og blive præsenteret for CGI's ansættelseskontrakt, ansættelsesvilkår og øvrige ansættelsesforhold.