Aquaporin er på en innovations- og vækstrejse mod en fremtid med renere vand. Den danske virksomhed udvikler unikke løsninger, som renser vand i boliger, industri og endda i rummet.
Med BTB-salg over hele verden er det afgørende for Aquaporin at have it-løsninger, som til fulde understøtter forretningsprocesserne med tæt integration til virksomhedens ERP-system, Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Med hjælp fra CGI har Aquaporin optimeret kerneprocesserne med Microsoft Dynamics 365 CE (Customer Engagement), Microsoft Power Automate og Power BI.
Det er sket i et godt og tæt samarbejde, hvor Aquaporin har opnået de ønskede gevinster, ét skridt ad gangen.
Yalda Naftchi, IT and Business Process Manager hos Aquaporin, fortæller at virksomheden udelukkende opererer i Azure-cloud og bruger Azure Modern Workplace-løsninger.
Og i en virksomhed, der for ikke så længe siden voksede sig fra det spæde startup-stadie, er enhver IT-investering noget, som kræver grundige, strategiske overvejelser.
Leverandør i øjenhøjde
"Vi var på udkig efter en leverandør, som ikke bare kom og præsenterede os for en færdig løsning, men som kunne møde os i øjenhøjde, spørge ind til vores forretning og vores behov, og forstå vores forretning og processer," siger Yalda Naftchi.
Den leverandør fandt Aquaporin i CGI.
"CGI's konsulenter kom med gode referencer og en tilgang, som matchede vores. For os handler det ikke kun om at digitalisere processer, så de kører hurtigere, men om at forstå processerne og bygge de rigtige flows," siger Yalda Naftchi.
Samarbejdet mellem Aquaporin og CGI begyndte med fokus på et enkelt område i salgsprocessen. Siden da har det udviklet sig til et tæt partnerskab, hvor Aquaporin og CGI sammen identificerer, hvor den næste gevinst kan hentes.
Forståelse og respekt
"Vi tager tingene én proces og én gevinst ad gangen. Det passer godt til vores ressourcer og til vores måde at arbejde på. Det har givet en god arbejdsgang med CGI’s konsulenter, der har stor forståelse og respekt for Aquaporin som virksomhed," siger Yalda Naftchi.
Tre år inde i samarbejdet har Aquaporin nu, med Yalda Naftchis ord, ”revideret og optimeret” kerneprocesserne. Og virksomheden har taget de fleste moduler i Microsoft Dynamics 365 CE-platformen i brug:
- Sales Enterprise
- Asset Management
- Customer Voice
- Project Operations
- Customer Service Enterprise
CGI har også hjulpet Aquaporin på en række andre områder, bl.a. med konsolidering af masterdata, rapportering i Microsoft Power BI og integrationer til tredjepartssystemer.
"Vores datakvalitet er forbedret, og det har åbnet nye muligheder for at udnytte data bedre," siger Yalda Naftchi, som betegner samarbejdet med CGI som en meget positiv oplevelse.
Hun tilføjer, at selvom Aquaporin allerede har integreret få AI-funktioner, er der stadig et betydeligt potentiale at realisere inden for Microsoft Dynamics 365 CE-platformen, bl.a. med Customer Insights-modulet.
Kundeværdi
- Optimerede kerneprocesser
- Bedre datakvalitet
- Tæt partnerskab med fokus på én gevinst ad gangen
Om Aquaporin
Aquaporin er en innovativ vandteknologivirksomhed med hovedkvarter i Danmark og aktiviteter i Singapore, Tyrkiet, USA og Kina. Vores formål er at løse globale vandudfordringer ved hjælp af bioteknologi. Ved at kombinere tre discipliner fra naturvidenskabens verden – biologi, kemi og fysik – har vi skabt vores unikke, naturinspirerede Aquaporin Inside®-teknologi, som vi integrerer i alle vores membraner og løsninger. Vores teknologi er baseret på Nobelprisvindende forskning og bruges til at rense og genanvende vand i industrier, i vores hjem og endda af NASA i rummet. Vi arbejder med kunder og partnere over hele kloden for at rense industrielt spildevand på ansvarlig vis, koncentrere mad- og drikkevarer og forbedre drikkevandskvaliteten og -tilgængeligheden.