Når offentlige udbud besvares ved hjælp af kunstig intelligens, risikerer vi, at pris vægtes højere end kvalitet og substans. Det offentlige skal altid vælge den bedste løsning - ikke den bedste AI-formulerede tekst, siger Henrik Mejlgaard, Vice President i CGI Danmark.

Denne kronik er for god ordens skyld ikke skrevet med hjælp fra kunstig intelligens. Men det kunne den lige så godt have været.

AI-værktøjer som ChatGPT har på kort tid forandret måden, vi arbejder med tekstproduktion på. Med lidt information fra afsenderen, kan AI sprøjte artikler og jobansøgninger ud på få sekunder.

AI har været revolutionerende og fantastisk. Vi bruger det selv i min afdeling i CGI Danmark, hvor vi leverer løsninger til den danske sundhedssektor. Men. For der er et men.

Pris frem for kvalitet

AI bliver problematisk, når det overtager det meste af arbejdet fra rigtige mennesker. Kompetente medarbejdere, som kender substansen og kan se konsekvenserne af en given beslutning.

Det er især en farlig vej at gå ned ad, når beslutningerne i sidste ende skal give os alle sammen en bedre service i den offentlige sektor.

Vi oplever selv, at både udbudsmateriale, leverandørernes besvarelser og evalueringerne af tilbuddene i stor stil understøttes af AI, og da mange offentlige udbud primært afgøres på baggrund af skriftlige besvarelser, betyder den kunstige intelligens' indtog, at forskellene i kvalitet mellem leverandørernes tilbud indsnævres.

Hvis jeg selv skal spille djævlens advokat et kort øjeblik, så vil tilhængerne af det skriftlige udbud slå på, at en skriftlig udbudsproces sikrer objektiviteten. Det kan der også være en pointe i, men risikoen for at købe en cowboyby uden noget bag facaderne er bare for stor. 

Ud over det rent skriftlige udbud findes der to andre udbudstyper, som lægger op til dialog. Men selv om både udbud efter forhandling og det dialogbaserede udbud indeholder møder og præsentationer, bliver de ikke brugt i den samlede vurdering, fordi de offentlige indkøbere ikke har udbudsværktøjerne til at bedømme andet end de skriftlige besvarelser.

Hvis de skriftlige tilbud ensrettes med kunstig intelligens, kan det skabe en situation, hvor pris bliver det altdominerende konkurrenceparameter. Risikoen ved en priskrig er, at konkurrencen udvikler sig til en kamp mod bunden – til skade for både leverandører, kvaliteten og dermed i sidste ende borgerne.

Samtidig er der en fare for, at leverandører tegner et glansbillede af løsninger, som i praksis viser sig svære at levere, når kontrakten først er vundet.

Uddannelsessektoren står i en lignende situation, fordi det kan være svært at vurdere elevens reelle kvalifikationer, når AI kan generere den perfekte skriftlige opgave. Løsningen er muligvis en øget vægt på mundtlige præsentationer og personlige vurderinger.

Vi kan vel heller ikke forestille os, at en hovedopgave på universitetsniveau udelukkende bedømmes på det skriftlige produkt? Her vil det mundtlige forsvar selvfølgelig også tælle med i den samlede vurdering.

Vurdér på reelle kompetencer

En parallel tilgang i offentlige udbud kan være en vej frem, hvis vi vil sikre, at prisen ikke bliver det afgørende parameter, når kvalitetsscoren i de strømlinede AI-tilbud ligger tæt på hinanden. 

Ellers risikerer vi, at det bliver AI’s sproglige glathed, der afgør udfaldet af de offentlige udbud - og ikke reelle kompetencer og leverancesikkerhed. Set fra min leverandørstol betyder det ikke, at vi skal stoppe brugen af AI.

Udviklingen er kommet for at blive. Men vi er nødt til at sikre et stærkere menneskeligt element i processen. Det gælder også i forhold til den offentlige sektors rolle som ansvarlig indkøber på vegne af samfundet.

Jo mere automatiseret og generisk materialet bliver, jo vigtigere er det, at mennesker mødes, vurderes og indgår i dialog.

En nødvendig debat

Vi bør derfor stille spørgsmålet: Hvorfor skulle man indkøbe komplekse it-projekter alene på baggrund af skriftligt materiale? Ingen ansætter en medarbejder alene på et CV – man inviterer til samtale og vurderer kemien, troværdigheden og kompetencen.

På samme måde bør offentlige udbud selvfølgelig også indeholde mundtlige præsentationer, personlige møder med nøglepersoner og projektledere samt dialogbaserede elementer, hvor processer og samarbejdsevner vurderes i praksis.

Udviklingen de seneste år har betydet, at AI i mange tilfælde har erstattet de personlige møder og dialogbaserede elementer i udbudsprocessen, og når det personlige møde er en del af udbudsprocessen, så tæller den ikke med i den samlede vurdering.

Vi råber derfor vagt i gevær, fordi vi ønsker at rejse en debat om, hvordan AI ændrer de offentlige udbud, og hvordan regler og procedurer kan udvikles, så de bliver mere tidssvarende.

Målet er et sundere udbudssystem, der fortsat sikrer kvalitet, innovation og ansvarlig brug af skattekroner i en tid, hvor AI spiller en stadig større rolle.

Det hele handler i bund og grund om, at det offentlige altid vælger den bedste løsning. Ikke den bedste AI-formulerede tekst.