Den globale it-virksomhed CGI får ny landechef i Danmark. Maiken Lykke er udnævnt som administrerende direktør for CGI Danmark A/S.
"CGI har en stærk forretningsmodel, en stærk kultur og en unik leverancemodel, der kombinerer lokal nærhed og global styrke. Vi er vores kunders fortrolige partner på deres vækstrejse, og jeg ser et rigtig godt udgangspunkt for at vi kan vokse i Danmark," siger Maiken Lykke.
Hun kommer fra en stilling som stilling som Country Manager for Sopra Steria A/S og har dermed solid ledelseserfaring fra en anden international it-konsulentvirksomhed.
Og det er et perfekt match for CGI Danmark, fastslår Dirk de Groot, CGI's President SBU Northwest & Central-East Europe:
"Jeg er overbevist om, at Maiken er den helt rigtige profil til at føre CGI videre i Danmark, og jeg er glad for at byde hende velkommen. Jeg vil også rette en stor tak til Michael Hermansen for hans store arbejde for CGI Danmark gennem en årrække," siger Dirk de Groot.
Michael Hermansen har valgt at forlade CGI for at søge nye udfordringer, men fratræder først med udgangen af april. Indtil da arbejder han tæt sammen med Maiken Lykke om overdragelsen.
"Selv om vi "kun" har heddet CGI i lidt over 10 år, har jeg reelt været i virksomheden i 25 år. Det har været 25 gode og spændende år, og nu er det på tide at prøve noget andet," siger Michael Hermansen.
CGI er grundlagt i 1976 og en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for it og forretningsrådgivning til både private og offentlige virksomheder.
For more information:
Local Media
Ann-Christine Almbjerg
Marketing Director, CGI Denmark
ann-christine.almbjerg@cgi.com
M: +45 29 49 89 12