Fastansættelse fra første dag, medejerskab af virksomheden og rig mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt i en global virksomhed.
Det er blot nogle af elementerne i det talentprogram, CGI i Danmark tilbyder nyuddannede med appetit på en karriere inden for it og forretningsrådgivning.
Og noget tyder på, at det er en populær cocktail. I hvert fald har virksomheden Graduateships netop placeret CGI's talentprogram på en flot 10. plads blandt de 60 mest populære graduate-programmer.
Graduateship's mission er at give studerende og kandidater overblik over jobmarkedet, og samtidig give dem en indsigt i de enkelte virksomheder, der går dybere end hvad kandidaterne kan læse i de traditionelle jobopslag.
I vurderingen af CGI's talentprogram fremhæver Graduateships tre vigtige fordele:
- Ansættelse på samme vilkår som andre fuldtidsansatte
- Stor, global virksomhed med mulighed for en international karriere
- Mulighed for at lære af erfarne, tekniske eksperter
Vigtigt at tiltrække nye talenter
Administrerende direktør for CGI i Danmark, Michael Hermansen, glæder sig over den fine vurdering af CGI's talentprogram:
"Vores virksomheds fortsatte udvikling afhænger i høj grad af morgendagens nye talenter, og vi er selvfølgelig meget bevidste om hvor vigtigt det er at tiltrække de bedste kandidater."
"Talentprogrammet er en central del af vores strategi og et program, vi udvikler hele tiden. Derfor er det en meget velkommen anerkendelse, vi nu får af Graduateships."
VIL DU VIDE MERE?
Læs om CGI som arbejdsplads og vores værdier
https://www.cgi.com/dk/da/karriere
Mød en verden af muligheder med CGI's talentprogram
https://www.cgi.com/dk/da/talent
Se vores ledige stillinger og find dit næste job
https://cgi.njoyn.com/CGI/xweb/xweb.asp?page=JobListing&CLID=21001&CountryID=DK&lang=1