Digitaliseringen bringer et væld af muligheder med sig, men også udfordringer – for hvordan går vi digitalt uden at kompromittere sikkerheden?
Der er fart på den teknologiske udvikling og cybertruslerne ændrer hele tiden karakter i takt med en stadig mere digitaliseret og sammenkoblet verden. Hvor cyberangreb tidligere typisk var isolerede angreb foranlediget af enkelte individer, ser vi i dag langt mere alvorlig og organiseret cyberkriminalitet.
Derfor er cybersecurity blevet et centralt omdrejningspunkt – både i den daglige drift, men også i forhold til implementering af nye teknologier, der skal sikre virksomhedens fortsatte transformation og vækst. Kunder og borgere søger nye digitale oplevelser på tværs af salgskanaler. Det er afgørende, at de har tillid til, at deres data håndteres og opbevares sikkert.
Sikkerhed afhænger også af mennesker
Virksomheder overser desværre, at det meget ofte er medarbejdere, der (ufrivilligt) er årsag til sikkerhedsbrister. Statistikken viser, at hele 70 % er villige til at afgive deres adgangskode, når de bliver udsat for phishing*. Det overraskende tal er et udtryk for, at digitaliseringen er gået ekstremt stærkt, og at vi på mange måder ikke har omstillet os til de nye, digitale spilleregler. Når vi hos CGI hjælper virksomheder med at sikre deres værdier, ser vi på hele deres forretning. Vi får mennesker og it til at spille sammen, så din virksomhed ikke blot er sikker, men fremtidssikret.
Download brochuren her og læs mere om, hvordan du bliver sikker i en digital verden.