Sådan integrerer du Power BI med dine Dynamics 365 workspaces
Når du integrerer Power BI med dine workspaces, får du mulighed for at kombinere data fra eksterne kilder, skabe interaktive visualiseringer og udforske dine data på klods hold. Du opnår et bedre overblik over din forretning og får fremhævet vigtig viden, som gør dig i stand til at træffe velinformerede beslutninger.
Power BI er Microsofts BI-rapporteringsværktøj, som fremhæver vigtige indsigter gennem avancerede og interaktive visualiseringer. Desuden er Power BI det eneste værktøj, der kan integreres med Dynamics 365 workspaces.
I det følgende gennemgår vi trin for trin, hvordan du får Power BI og Dynamics 365 workspaces til at spille sammen. Beskrivelsen tager udgangspunkt i Dynamics 365 for Operations.
Gør dit forarbejde godt
Inden du kan integrere Power BI visualiseringer i Dynamics 365, skal du have styr på nogle grundlæggende forudsætninger.
- Du skal være oprettet som bruger i din organisations Azure Active Directory
Azure Active Directory er din organisations løsning til identitets- og adgangsstyring. Du skal være oprettet som bruger og have administratorrettigheder. - Du skal benytte samme bruger til Dynamics 365 og Power BI
Det er vigtigt, når du enten opretter eller benytter en eksisterende Microsoft Power BI-bruger, at brugeren benytter det samme domæne som til Dynamics 365. Brugeren skal være tilknyttet en administrationsgruppe inde i Dynamics 365. - Du skal være systemadministrator i Dynamics 365 for Operations
- Du skal have været logget ind på PowerBI.com mindst én gang
Forbind Power BI og Dynamics 365 workspaces
Når de grundlæggende forudsætningerne er mødt, skal du etablere forbindelsen mellem Dynamics 365 og Power BI. Her skal du igennem følgende tre trin:
- Konfigurér Power BI inde i Dynamics 365
Allerførst skal du foretage en konfiguration inde i Dynamics 365 under ’System administration for Power BI’. - Registrér Dynamics 365 som applikation i Power BI for Developers
Herefter registrerer du Dynamics 365 som app på https://dev.powerbi.com/apps - Tillad adgang mellem Power BI og Dynamics 365
Til sidst skal du tillade, at information må udveksles mellem dit Dynamics 365-miljø og Power BI. Det gør du ved at bekræfte en autorisationserklæring i din Dynamics 365.
Vi hjælper dig godt i gang med Power BI og Dynamics 365
Vores BI-eksperter kan hjælpe dig med at integrere Power BI med Dynamics 365 workspaces. Vi tilbyder også træning i brugen af Power BI – tilpasset dit behov og niveau. Kontakt os og hør, hvordan du kommer godt i gang.